Reel ligestilling er helt betinget af gennemsigtighed. Viden er magt, og lige adgang til magt kræver at alle har lige adgang til viden, både i den generelle politik og i det daglige arbejde.
Når en kreds får et nyt medlem, er dette medlem først reelt ligestillet med de øvrige kredsmedlemmer, når der kredsen ikke har nogen uskrevne regler, som de gamle medlemmer kender som deres egen bukselomme, men som nye medlemmer må finde ved at støde sig på dem eller den særlige sociale trolddom at “stikke fingeren i jorden”.
I et normalt samarbejde tager dette måneder, måske endda år, så en sociokratisk konsekvent løsning på problemet kræver at man gør sig helt uafhængig af uskrevne regler.
- At kredsen samtykker om en første, generel regel om uskrevne regler, der fastslår, at disse højst gælder som et venligt råd. De gælder ikke ved en væsentlig uenighed. Hvis man har en uskreven forventning eller håb, som man ønsker at fastslå som en forventning i kredsen, har man selv ansvaret for at stille et forslag om, at den bliver en skreven regel. Med samtykkebeslutning er det nemt at få gode, uskrevne regler vedtaget, så dét er ikke noget problem. Det skal bare gøres.
- At kredsen sikrer at de vedtagne regler bliver skrevet og holdt tilgængelige for alle, også nye medlemmer. Det kræver et opgør med almindelige referater og indførelsen af “Den sociokratiske logbog”. Den sociokratiske logbog har TO afdelinger: Den sædvanlige afdeling med almindelige referater ordnet kronologisk, og det nye: En opdateret, overskuelig POLITIKOVERSIGT, som rummer ALLE de politikker (beslutninger om regler, roller, kredse, domæner, etc.) som gælder, og som skal være nok for et nyt medlem at lære. Ansvaret for at opdatere politikoversigten lægges normalt hos sekretæren. Ved samme lejlighed giver man sekretæren mandat til at afgøre tvister om tolkningen af politikkerne, indtil de kan blive helt afklaret ved samtykke på et styringsmøde.
At etablere reel ligestilling kræver altså kredsen indstiller sig på at bygge den indbyrdes tillid op på samtykke om læselige og tilgængelige beslutninger, og i samme omgang enes om at uskrevne regler i øvrigt er vild vegetation og potentielt ukrudt: Hvis man støder på en uskreven regel, har man et vigtigt valg: Hvis det er smukt og værdifuldt, har man ansvar for at sikre det ved en egentlig beslutning, og i et sociokrati er det en ren formalitet, hvis det er en god uskreven regel.
Dårlige uskrevne regler (altså regler som giver nye medlemmer vigepligt for gamle kredsmedlemmers erindring og opfindsomhed) er sociokratisk set ukrudt, som skal luges væk.
Ethvert (også nyt) medlem har ret til at afvise uskrevne regler, først med henvisning til den første, generelle regel om uskrevne regler, og dernæst til at rykke det op med rod ved at stille et forslag som skaber plads for en ny og bedre praksis, og afvente at facilitatoren stiller spørgsmålet: “Er der nogen der har en overvejende, begrundet indvending?”
Sekretærens arbejde med at vedligeholde “Den politiske oversigt” og alles adgang til logbogen kan understøttes af IT-programmel. I undermenuen “IT-programmel” herunder er nævnt forskellige programmer, som kan bruges, og for enkelte er der knyttet kommentarer til dem.