Det kommer dels an på hvad man vil have – og dels på indstillingen hos dem, der vil have pengene.
Hvad skal det koste i penge?
SKM: SKM er ret få principper, som ikke er mønsterbeskyttet og derfor gratis. For de fleste er det dog så vanskeligt at omsætte de abstrakte principper i konkret praksis, at de behøver konsulenter, som både har en mere detaljeret teoretisk viden og erfaring med implementering – og certificerede konsulenter er dyre.
Holakrati er defineret ved en “forfatning” på ca. 40 sider som er meget detaljeret og som nu er gjort er gratis tilgængelig, ligesom meget uddybende materiale. Hvis man alligevel behøver mere hjælp (og det gør man sandsynligvis), kan man tage på kurser hos HolacracyOne – og de er meget dyre, men gode. Tilsvarende for certificerede holakratikonsulenter.
Sociokrati 3.0 og SoFA er blandt andet skabt ud fra et stærkt ønske om at sprede sociokrati så meget som muligt, og penge skal ikke være nogen hindring, hvis det kan undgås. Begge disse meget idealistiske bevægelser stiller meget materiale til rådighed gratis, og mange af deres aktivister underviser billigt eller tæt på gratis.
Splittelsen mellem SKM og Holakrati handler ikke om penge; de to retninger omtrent samme holdning: Vort varemærke i denne viden skal kvalitetsbeskyttes, om det så skal betyde at systemet ikke spredes så hurtigt.
Til forskel herfra er Sociocrati 3.0 og SoFA så ivrige efter at sprede sociokratiets nye viden, at de giver afkald på at kontrollere spredningen. S3 og SoFA spredes meget hurtigt – og kvaliteten i udfoldelsen er ofte amatør-artig på godt og ondt.
Holakrati spredes i virkeligheden også hurtigt, fordi HolacracyOne faktisk kører en dobbeltstrategi: Selve varemærket er beskyttet, og man må ikke bruge det uden for HolacracyOnes kontrol; men metoderne præsenteres frit på nettet og kan bruges frit – herunder inkompentent – når blot man ikke bruger betegnelsen “Holacracy”.