Sociokrati 3.0 er på dette afgørende sted inspireret af IVK – Marshall Rosenbergs Ikke-voldelige Kommunikation (“Girafsprog”).
James Priest og Bernhard Bockelbrinck skabte en helt ny konstruktion, en formulering af et motiv (Eng: “a driver”). Man danner en motivformulering ved at sanse den spænding man er opmærksom på og som man føler sig bevæget til handling af, og formulerer den i to led:
- Fakta: En erklæring om visse fakta i situationen, af betydning for det, man ønsker at sætte i gang.
- Behov: En erklæring om visse behov i situationen, som ikke er opfyldt, og som initiativet skal medvirke til at opfylde.
I praksis er sådan en motiverklæring (driver) meget nemmere lave og at enes om end en formålserklæring; men den kan gøre samme gavn som den bedste formålserklæring, når man i en konflikt skal afgøre om et argument eller en indvending faktisk har noget med en sagen at gøre – eller om det angår et andet motiv, som skal behandles for sig.
I sociokrati 3.0 er samtykkeprocesserne udvidet med en indledende fase, hvor man formulerer en motiverklæring (driver) for den følgende proces.