Holakrati er i første omgang udviklet til EDB/IT-branchen, hvor udviklingen går så hurtigt, at alt kan have ændret sig i den tid, man har brugt på at forsøge at enes om en forudsigelse, og hvor klare mål ikke altid er velegnede: Lige nu er det ikke sikkert, at nogen ved, hvad der er godt en gang i fremtiden. Vi skal ikke designe fremtiden forud – vi skal kunne gøre noget godt nu, uden detaljeret design, og så ser vi fremtiden emergere i virkeligheden, når vi kommer frem til den.
Formålet med HolacracyOne er smukt, men lidet oplysende: “Exquisite Organisation”. Formålet med dette formål er ikke at medvirke til at styre noget præcist – dette formål skal bare drage som en magnet, uden i sig selv at skabe konflikter. Det kan altså gerne være banalt.
Styringen skal ske i nuet ud fra de oplysninger vi har nu. Det er specielt i tilfælde af spændinger mellem aktører, at der bliver brug for et alternativ til at rette ind efter målet.
Holakratiet griber her til detaljerede, klare betingelser for gyldige indvendinger, og indhenter så rigeligt det, holakratiet ikke gør i målformuleringen. Kredsen håndterer sine spændinger i nuet uden brug af en præcis målsætning, men i stedet med spillereregler om selve afviklingen af samtykke processen (som i holakrati kaldes “integrativ beslutningsproces”).