Ordet og begrebet: “Sociokrati”, ca 1850. Franskmanden Auguste Comte (fader til positivistisk videnskabsteori) konstruerer ordet “sociokrati”. Ordet “sociokrati” betyder “Ledelse/regering ved ligemænd”. Comte underforstod mange ting, men nåede ikke selv til at udtænke et effektivt system. Derfor kan mange systemer kaldes sociokratiske, hvis blot de er respekterer Comtes positivistiske ånd.
SKM, ca 1975. Den hollandske virksomhedsejer og ingeniør Gerard Endenburg gør de store teoretiske og praktiske gennembrud, som fører til den “sociokratiske kredsorganiseringsmetode” fork. SKM ca. 1975. SKM udbredes nu af “The Sociocracy Group” TSG, Rotterdam. https://thesociocracygroup.com/
Dynamic Governance. Amerikaneren John Buck lærer sig at læse hollandsk for at oversætte Endenburgs bøger til engelsk, men skriver i stedet selv bogen “We the People” sammen med Sharon Villines ( http://sociocracy.info/), udg. 2007/2017. John Buck viderefører SKM med små tilføjelser især i USA under navnet “Dynamic Governance” og grundlægger http://www.governancealive.com/
Holakrati, ca 2005, Den amerikanske virksomhedsejer og software-udvikler Brian Robertson lærer SKM af John Buck, men ønsker større forandringer end samarbejdet med TSG kan bære. Brian Robertsons version får en helt egenartet sprogbrug, fremfor alt navnet: Holakrati, engelsk: http://holacracy.org . Brian Robertson indarbejder LEAN, Agile og David Allen’s system “Getting Things Done” i holakratiet. Holakrati er især rettet til professionelle i forretningslivet.
Sociocracy 3.0, 2015. (S3) Briten James Priest og tyskeren Bernhard Bockelbrinck tilførte også idéer, som TSG ikke er med på. S3 integrerer store dele af Marshall Rosenbergs “Ikke-voldelige kommunikation IVK og af andre systemer (LEAN, KANBAN) og indfører en helt særlig strategi (Patterns) for overgang til sociokrati. De går også deres egne veje og med eget navn: https://sociocracy30.org/ .
SoFA (Sociocracy for All) 2016. Gerry Koch-Gonzalez og Ted Rau forlader TSG og lancerer en sociokrati-version, som ligger meget tæt på SKM, bortset fra, at den ligesom S3 er udvidet med IVK. http://sociocracyforall.org/
Listen er ikke udtømmende, fordi kernestof fra SKM nu bruges af mange professionelle ledelsessystemer i mere eller mindre komplet eller udvandet udgave, f.eks. O2 – Organic Organisation. En brasiliansk variant, bygget på holakrati og S3. http://targetteal.com , eller AEquacy.
“Sociokrati” er principielt et upatenteret ord og et åbent begreb, og ethvert sociokrati kræver tilpasning til de forhold det bruges i. Derfor er der også mange implementeringer, og desværre også en del, som er udført og tilpasset ukyndigt og ineffektivt. Derfor kan man ikke udlede noget generelt om sociokrati af en tilfældig implementering af sociokrati.
For lidt og for meget kan ødelægge alt. Denne hjemmeside skal hjælpe danske brugere til teori og praksis i sociokrati, som er god og sikker nok at begynde med uden at være mere kompliceret end højst nødvendigt. Tidlige, enkle versioner af sociokrati kan meget let blive utilstrækkelige, hvis man overser noget, som er underforstået (især konfliktløsningspraksis), mens senere, stærkt udspecificerede og udvidede systemer kan være overvældende for en begynder.
Derfor ligger ledetråden for denne hjemmeside ikke i en bestemt variant, men som 1) “mindst muligt 2) af det bedste 3) fra dem alle. Til at fastslå hvad mindst muligt er, har Frederic Laloux’ “Reinventing Organisations” været uundværlig. https://www.reinventingorganizations.com/
iSociokrati. Med et linux-udtryk kan vi sammenligne det med “distributioner”/”distro’er”, som er pakker med en kerne og tilstrækkeligt meget “frugtkød” til at det kan bruges i praksis. Denne hjemmeside bliver stedet, hvor en ny sociokrati-version eller -“distro” bliver lanceret på dansk: iSociokrati – for “integreret sociokrati”. Planen er at denne version skal lanceres på engelsk på domænet “isociocracy.org”.