Formål

Hvordan formulerer man et godt formål?

Langt det vigtigste spørgsmål, når man skal orientere sig i sociokratiets forskellige teorier og metoder.

Det er banalt, at man ikke kan lave en meningsfuld organisation uden at kunne formulere det man samles om: Formål, hensigt, motiv, vision, mission, mål – eller hvad man foretrækker at kalde “det der, vi arbejder sammen om”.

Men det er både vigtigere og sværere end man tror – og denne vanskelighed er central for sociokratiet, både i dens første effektive form og i de senere endnu effektivere former, for splittelsen mellem disse former – og for de splittelsesproblemer man løber ind i, når man i praksis skal bruge en organisationsform, som i princippet kan arbejde måske 10 gange hurtigere mod sit mål, end noget man har set før.

Formål indgår afgørende i sociokrati ikke bare i organisationens overordnede formål, men også i alle overlapningerne mellem dens kredse, samt i alle de roller som hver enkelt person besætter i arbejdet. Når man arbejder med sociokrati får man derfor hyppigt lejlighed til at arbejde med uklarheden i hvad et godt formål er.

Alt er nemmere, når man har et klart, fælles formål. Men det kan være overraskende svært at formulere det, og hvis man har et klart formål, skaber det vanskeligheder med at se eller forudse, hvad der ellers sker forude.

De problemer som følger med ideen om klare formål er overraskende store, og både Holakrati og Sociokrati 3.0 har skabt alternative metoder til at løse de problemer, som hos SKM og SoFA forsøges løst med klare mål. Billedet er nærmest en trekant, hvis ene side er et spektrum, som begynder i …

  • et hjørne med et “mål”, lysende klart formuleret på basis af en vision og en mission. Sådan kan SKM og SoFA bedst lide det. Dette spektrum rækker til …
  • det modsatte hjørne hvor holakrati står med et bevidst vagt formuleret formål. Evolutionen har udviklet fantastiske ting uden at kunne se formålet for sig. Ikke mindst netop synssansen, og i mange uafhængige versioner. Holakrati er en måde at klare sig uden at have et klart formål.
  • I det tredie hjørne står Sociokrati 3.0, som anerkender visdommen i begge synspunkter; men ikke modsætningen. S3 afstår helt fra at formulere formål, og finder i stedet på noget helt tredie – “drivere” eller “motiver”.

Alle 3 strategier er logiske og brugbare i mange, men ikke alle sammenhænge. Disse overordnede begreber er beskrevet nærmere i en under-under-undermenu… 🙂 .